Restaurant København K | Klassisk dansk/fransk bistro – Brdr. Price

Brdr. Price Rosenborggade

Vi byder indenfor i vores hyggelige restaurant i København K.

Brdr. Price restaurant
Brdr. Price restaurant

Vores restaurant i Rosenborggade


En klassisk dansk/fransk bistro i København K – i historiske lokaler, fyldt med hjemlighed, hygge og personlighed.

Brdr. Price Rosenborggade er her, vores eventyr som restauratører begyndte. Det har været en familiedrøm gennem generationer at åbne et spisested – en drøm der kun blev større efter vores tv-debut, hvor spørgsmålet begyndte at melde sig, hvor man mon kunne smage vores mad. Men kun den helt rigtige beliggenhed kunne overtale os, og her viste Rosenborggade 15-17 sig pludselig som en mulighed, vi ikke kunne lade passere. Komplet med historisk identitet, højt til loftet og et fantastisk lysindfald i centrum af København. Vi håber, at du vil få samme sommerfugle i maven, som første gang vi så lokalerne!

De bedste hilsner

Den nedarvede madfilosofi


Vi kommer fra et hjem med komfur og en klar holdning til mad, der er gået i arv til os. Vi synes, at mad skal have en klar karakter. Tomat skal smage tydeligt og kraftigt af tomat. Saucerne skal reduceres. Der skal være syre og karakter i bearnaisen. Kort sagt skal det smage af noget – det er fuldkommen afgørende! Vi er ikke til bleg mad og nuancer af grå i grå. Vi kan godt lide farve på penslen og stor smag på tallerkenen, hvilket du forhåbentligt vil opleve, når du besøger vores restaurant i Rosenborggade, København K.

Vores køkken arbejder med et klassisk dansk/fransk bistrorepertoire, der tager udgangspunkt i alle de ting, vi selv elsker. Vores berygtede kyllingechips, en god bøf og vores salige mormors æbledessert. Enkle serveringer, men tilberedt af gode råvarer fra betroede leverandører – fx Kildegaarden ved Mariager Fjord.

 

Måltidet er dagens vigtigste samlingspunkt

Måltidet har altid været det vigtigste samlingspunkt i vores familie. Det var her, både brød og meninger blev brudt og delt. I vores barndomshjem fyldte maden meget, uanset om det var frikadeller, sol over Gudhjem eller finere fransk madlavning. Det lagde grunden til den madglæde, der har forfulgt os resten af livet, og som vi forsøger at videregive i vores spisested i København K – med fokus på dansk/fransk bistromad. 

Book bord i vores restaurant i indre by

Der er altid en anledning til at forkæle sig selv...


... med en drink, en frokost eller en middag i vores restaurant i Rosenborggade! 

 

Book bord

  • Brdr. Price Rosenborggade
  • Restaurant København K
  • Brdr Price restaurant
  • Brdr. Price restaurant

Hold dit næste arrangement i vores restaurant i indre by, lige ved Nørreport Station.

I historiske lokaler med højt til loftet tilbyder vi spændende rammer til dit arrangement.

Brdr. Price restaurant

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag besked om tilbud, særlige events og nyheder...

Tilmeld nyhedsbrev